Historie

Nedenfor finder du de væsentligste begivenheder i TripleNine's historie fra nutid tilbage til virksomhedens start i 1948:

 

2001

Esbjerg Fiskeindustri a.m.b.a. og Thyborøn Andels Fiskeindustri (TAF) fusionerer og bliver til TripleNine a.m.b.a. Virksomhedens nye navn og det nu velkendte 999 logo stammer fra det allerførste telefonnummer (999), der anvendtes af Andelssildeoliefabrikken a.m.b.a. da den blev etableret tilbage i 1948.

1997

Hvidesande Fiskemelsfabrik (HVISA) erhverves af Esbjerg Fiskeindustri a.m.b.a.

1989

Esbjerg Fiskeindustri a.m.b.a. etableres som en fusion af Andelssildeoliefabrikken a.m.b.a. og Vestjysk Fiskemelsfabrik a.m.b.a. og bliver derved den eneste tilbageværende fiskemelsfabrik i Esbjerg.

1982

A/S Vestjysk Sildeolieindustri (VSI) og Vesterhavet A/S fusioneres ind i Vestjysk Fiskemelsfabrik a.m.b.a. som en del af den igangværende konsolidering i branchen.

1977

Thyborøn Andels Fiskeindustri (TAF) erhverver Rønland.

1960

Endnu en fiskemelsfabrik, Vesterhavet A/S etableres i Esbjerg for at opfylde den stadigt stigende efterspørgsel.

1955

Thyborøn Andels Fiskeindustri (TAF) etableres på det sted, hvor du i dag kan finde TripleNine's primære produktionsfaciliteter. Samme år etableres også Rønland fiskemelsfabrik lidt uden for Thyborøn.

1952

A/S Vestjysk Sildeolieindustri (VSI) etableres ligeledes i Esbjerg som en del af den hastigt voksende industri. Lignende virksomheder er nu etableret flere steder langs vestkysten af Danmark.

1948

Som den første af sin art i Esbjerg, stiftes Andelssildeoliefabrikken a.m.b.a. i januar 1948 af 52 lokale Esbjerg fiskere. Virksomhedens første telefonnummer er 999.