Tovholder stopper
Direktionssekretær Annette Munch har valgt at gå på efterløn pr. 1. september i år.
- Efter 17 år på denne funktion - under skiftende chefer - synes jeg, at jeg nu er moden til at trække mig tilbage og nyde mit otium, siger Annette Munch, der i februar fik sine første børnebørn i form af et tvillingepar, en dreng og en pige.
- Dem vil jeg gerne være noget mere for, og jeg vil også gerne hjælpe forældrene, så meget jeg kan, nu hvor jeg har mulighed for det, siger hun.
Der er ingen risiko for, at Annette vil komme til at kede sig. Ud over sysler i haven har hun en række fritidsinteresser og dyrker en hel del sport, blandt andet tennis og badminton. Og selvfølgelig går hun også på jagt!
- Jobbet som direktionssekretær har været et interessant job, som jeg har været glad for, siger TripleNine's tovholder par excellence. - Det er jo en meget afvekslende og central funktion, hvor man kan følge med i hele virksomheden og ikke altid kan planlægge sin dag. Det vil jeg selvfølgelig komme til at savne, men jeg glæder mig alligevel til næste epoke i mit liv.
Annette Munch afholder ferie inden den officielle fratrædelse, så hendes sidste arbejdsdag på TripleNine bliver tirsdag d. 26. juli.
- Mange fisk i havet - men kvoten er opbrugt15. maj 2012Læs mere
- Nuværende rammer må sprænges31. januar 2012Læs mere
- Hvordan sikres TripleNine's værdi og vækst?31. januar 2012Læs mere
- TripleNine vil skabe egen råvarepool2. december 2011Læs mere
- Nu overstiger egenkapitalen 212 mio.kr.31. januar 2012Læs mere
- Promega-3 - Ny produktlinie til foder til kæledyr2. december 2011Læs mere