To siloer taget i brug

De to første af i alt seks nye råvaresiloer på fabrikken i Thyborøn er nu taget i brug.

 

Det fortæller driftsleder Lars Skøtt Nielsen.

 

Han er godt tilfreds med, at arbejdet er skredet frem efter den lagte tidsplan, hvilket bl.a. skyldes, at man har været heldig med vejret i arbejdsperioden.

 

Det nuværende transportsystem baseret på snegle, der transporterer råvaren fra siloerne til produktionen, skal også udskiftes til et mere hensigtsmæssigt sugesystem.

 

Dette arbejde pågår også i øjeblikket, sådan at man pt. anvender et alternativt transportsystem sideløbende med det eksisterende.

 

Lars Skøtt Nielsen oplyser, at både det nye transportsystem og de sidste fire siloer vil være på plads i februar/marts, så alt vil være klar til tobissæsonen 2012.