Tilfredsstillende landinger
Tilfredsstillende landinger
- Vi kan konstatere, at fiskeriet efter tobis er startet fornuftigt. Den landede mængde til fabrikken i Thyborøn er i april i år dobbelt så stor, som det var tilfældet sidste år. Og vi kan samtidig glæde os over, at vi får en del landinger fra såkaldte "frie" både, altså fra ikke-andelshavere, konstaterer adm. direktør Christian Bisgaard, TripleNine a.m.b.a. - Jeg forventer, at landingerne i maj vil blive endnu større, idet vi på det tidspunkt tillige har mulighed for at få landinger fra de svenskejede danske fartøjer.
- Hertil kommer selvfølgelig, at vi har mulighed for at byde på tobislandinger på de norske auktioner, tilføjer Christian Bisgaard. - Men allermest glædeligt er det, at vi på det seneste har fået en tilgang af seks nye andelshavere, fire fra Hvide Sande og to fra Thyborøn, så jeg er overbevist om, at vi vil få tilført mindst samme råvaremængde i maj som sidste år.
- men lavere priser
- I en måneds tid har vi set faldende verdensmarkedspriser på fiskemel, således som vi også kunne forvente, oplyser Christian Bisgaard. - Det skyldes, at fiskeriet i Peru er startet den 1. april, mens opstarten af akvakulturen i Kina først finder sted i maj måned, hvor det er varmt nok til det. Det har betydet, at udbuddet af fiskemel på verdensmarkedet den seneste måneds tid har været stigende, hvilket naturligvis har presset priserne. Hos TripleNine har vi reduceret afregningsprisen tilsvarende.

- Jeg er overbevist om, at vi vil få tilført mindst samme råvaremængde i maj som sidste år, siger adm. direktør Christian Bisgaard.
- Mange fisk i havet - men kvoten er opbrugt15. maj 2012Læs mere
- Nuværende rammer må sprænges31. januar 2012Læs mere
- Hvordan sikres TripleNine's værdi og vækst?31. januar 2012Læs mere
- TripleNine vil skabe egen råvarepool2. december 2011Læs mere
- Nu overstiger egenkapitalen 212 mio.kr.31. januar 2012Læs mere
- Promega-3 - Ny produktlinie til foder til kæledyr2. december 2011Læs mere