Teknik kan forhindre sperlingfiskeriet
Den manglende fastsættelse af en kvote for sperlingfiskeriet frustrerer fiskerne.
Det fastslår TripleNine's bestyrelsesformand, Anker Mejnertz.
Han forklarer, at der i øjeblikket slet ikke er nogen kvote for det fiskeri, der betyder meget specielt for TripleNine's andelshavere, der råder over mellem 65 og 70% af den kvote, der normalt ville blive fastsat.
- Vi kan selvfølgelig håbe på, at der vil blive truffet beslutning om en kvote i juli, men så tales der om, at fiskeriet kun må ske, hvis der er monteret en speciel rist i trawlet, der kan lade andre fiskearter slippe forbi, siger Anker Mejnertz. - Det vil formentlig kræve nye forsøg med sådanne riste på baggrund af de meget begrænsede erfaringer, man har hermed, og så frygter vi, at der går så lang tid, at fiskeriet reelt bliver forhindret på grund af forsøg med teknik og efterfølgende godkendelse.
- Ud over sperlingfiskeriets økonomiske betydning for både fiskere og fabrikker medvirker dette fiskeri desuden til, at såvel fiskeriet efter industrifisk som tilførslerne til fabrikkerne bliver fornuftigt spredt hen over året, fastslår Anker Mejnertz.
- Mange fisk i havet - men kvoten er opbrugt15. maj 2012Læs mere
- Nuværende rammer må sprænges31. januar 2012Læs mere
- Hvordan sikres TripleNine's værdi og vækst?31. januar 2012Læs mere
- TripleNine vil skabe egen råvarepool2. december 2011Læs mere
- Nu overstiger egenkapitalen 212 mio.kr.31. januar 2012Læs mere
- Promega-3 - Ny produktlinie til foder til kæledyr2. december 2011Læs mere